Tilbage på urbanblog lørdag, 18. apr 2009
Skrevet af lunasofie under Ukategoriseret, 1 kommentarÅh, urbanblog, jeg har savnet jer :)
Så nu skriver jeg også her igen efter lang tids fravær (hvor jeg i virkeligheden bare har været på min blog www.luna-sofie.blogspot.com). Der er en lidt ny drejning på bloggen, men forhåbentlig kan alle følge med. Jeg glæder mig til at læse jeres kommentarer igen!
Kram fra Puma
Bloggen er flyttet - skal I med? søndag, 22. mar 2009
Skrevet af lunasofie under Ukategoriseret, KommentarerEfter en lang lang pause, vil jeg gerne genoptage bloggen, men det bliver på siden www.luna-sofie.blogspot.com. I kan selvfølgelig gå ind der og følge med, hvis I har lyst. Man kan også melde sig på som fast læser :-)
Hvem kender La Redoute? onsdag, 7. jan 2009
Skrevet af lunasofie under Ukategoriseret, 1 kommentarSÅ. Nu har jeg læst om islandske sagaer og oplysningstiden i 6 timer og klistret gule lapper med nøgleord i alle bøgerne. Pyh, hvor jeg er træt, men sikke meget jeg har nået. Føler mig stolt. Ser om jeg kan læse lidt ekstra i aften, selvom mine øjenlåg allerhelst vil falde i og være lukkede de næste 9-10 timer.
Inden dette vil jeg lige høre, om der er nogen her, der har erfaring med at bestille fra den svenske hjemmeside La Redoute? Jeg er blevet tipset om den fra flere steder, og jeg synes, de har helt fantastisk fint tøj, hvis man kigger det hele igennem. Og lige nu har de både fint forårstøj og stort udsalg på ældre varer til overraskende billige priser. Jeg har sendt dem en mail om leverancer uden for Sverige, men jeg vil gerne have råd om det fra nogen, der har bestilt derfra. Så hvis I er derude, må I gerne lægge en kommentar.
Nu vil jeg lave kanelknækbrødsmadder og slappe af inden jeg går i seng og evt. læser lidt ekstra. Vi ses alle :-)
Eksamenslæsning 2 onsdag, 7. jan 2009
Skrevet af lunasofie under Ukategoriseret, 3 kommentarerHar spildt det meste af formiddagen på alt andet end at læse til eksamen, men nu skal jeg straks gå i gang. Er meget begejstret for den hurtige leveringstid på biblioteket, når man bestiller bøger hjem, det har givet mig fornyet håb om at kunne blive færdig til på mandag. Hvad skal I lave i dag?
Eksamenslæsning tirsdag, 6. jan 2009
Skrevet af lunasofie under Ukategoriseret, KommentarerDet er ikke meget, jeg når at blogge på sådan en dag. Har faret rundt for at skaffe bøger til eksamen i litteraturhistorie, som jeg har fundet ud af er på mandag! Hvorfor får man først den slags at vide 6 dage før? Åh, det er typisk universitetet. Men nu har jeg trods alt styr på læseplanen. Har lånt en meget tung litteraturhistorie, som jeg næsten ikke kunne bære hjem, så det skal nok gå alt sammen.
De næste par dage bliver der nok ikke meget blogskrivning, men jeg skal forsøge at opdatere lidt hver dag med nogle kedelige indlæg om mig, der læser til eksamen :-) Sov godt.
Mandag, vinter mandag, 5. jan 2009
Skrevet af lunasofie under Ukategoriseret, 2 kommentarerGodmorgen,
Åh, hvor har jeg sovet godt! I dag ser alting lidt lysere ud. I januar bliver man altid så trist og deprimeret, i hvert fald jeg. Det plejer at gå bedre, hvis der er sne udenfor, men vejrudsigten er umådelig trist. Og for at gøre det hele lidt værre, har vi mistet både F. P. Jac og Inger Christensen inden for de sidste 2 uger. Og det værste er, at der ikke er nogen til at tage deres plads. Der er ikke en ny perlerække af unge digtere på spring. Alle de gode dør, og der er ingen til at fortsætte kampen og give modspil. Det er heller ikke nemt at være glad i januar.
Men det går trods alt bedre i dag. Deres død har bekræftet mig i det, jeg gerne vil med mit eget liv. Hvis jeg breder armene ud, kan jeg næsten være en række.
H&Ms forårskollektion søndag, 4. jan 2009
Skrevet af lunasofie under Ukategoriseret, 4 kommentarerJeg er desværre ikke voldsomt begejstret for den nye forårskollektion fra H&M, når jeg kigger inde på hjemmesiden. Der er som sædvanligt et ringe udvalg i nederdele og kjoler, og jeg har faktisk ikke fundet en eneste ting, som jeg gerne vil eje. Det synes jeg er synd, for H&M plejede at være gode på basisfronten, men efterhånden er den del så reduceret, at jeg er begyndt at kigge andre steder efter mine basisting.
H&M er blevet en rodebutik; der er ingen sammenhæng i deres kollektioner længere. De har dog stadig søde ting til børn, og man kan finde gode halstørklæder og solbriller, men hvad angår tøj til piger og kvinder, har de tabt mig på gulvet.
Søndag søndag, 4. jan 2009
Skrevet af lunasofie under Ukategoriseret, KommentarerGodmorgen alle sammen,
Nu er jeg efterhånden ved at blive utålmodig efter at flytte over i min lejlighed. Jeg havde glemt præcis hvor meget, en småbørnsfamilie kan finde på at larme, når de har ferie. Især om morgenen. Forstå mig ret: Jeg elsker min familie, men det er begyndt at gå mig på nerverne.
Early bird catches the worm fredag, 2. jan 2009
Skrevet af lunasofie under Ukategoriseret, 2 kommentarerHej!
I dag er det lykkedes mig at stå op kl. 10.30, gæt om jeg føler mig stolt! Ingenting er dog blevet udrettet, da familien har haft en hektisk morgen (min mor stod op kl. 9 og begyndte at flå al julepynten ned og smide træet ud af vinduet, hvorefter en manisk støvsugerlarm har kørt lige siden), men jeg har stadig 3½ times forspring, og jeg har tænkt mig at gøre nyttige sager! Har et par småting, der skal ordnes, og forhåbentlig bliver det også til en lille shoppingtur i eftermiddag. Og jeg må forbi min lejlighed og skaffe mine eksamensbøger, så jeg kan begynde at læse op.
Er der for resten nogen, der kender et godt sted at studere i indre by? Hverken Christianshavns bibliotek, Hovedbiblioteket eller universitetet har den atmosfære, jeg leder efter. Hvor jeg længes tilbage til London nu, hvor Niklas og jeg sad på biblioteket ved King’s Cross! Dér var en god stemning. En lignende stemning har jeg kun oplevet på Café Retro, som ligger i en sidegade til strøget. Men der er jo hverken opslagsværker eller internet. Så gode råd modtages meget gerne!
Ååh den støvsugerlarm. Har netop købt en kommode i ikea, der kommer til at lægge sidste hånd på værket ovre i min lejlighed, og så snart den er samlet, vil jeg flytte derover for alvor. Jeg har brugt frygtelig meget energi på at indrette stedet på det seneste, så der er blevet hyggeligt og godt at være, og nu tror jeg faktisk, at jeg tør sove derovre igen.
Nu må jeg straks have noget morgenmad, har kun drukket en kop te. Hav en god dag alle sammen :-)
2009 fredag, 2. jan 2009
Skrevet af lunasofie under Ukategoriseret, KommentarerHej alle,
Først og fremmest tak for alle jeres dejlige kommentarer, man bliver så glad! Og dernæst undskyld for ingen indlæg i et stykke tid.
Jeg har helt fået vendt op og ned på døgnet. Vågner kl. 16 og går først i seng kl. 4 om natten, og det forvirrer mit indre ur så meget, at jeg ikke får udrettet hverken det ene eller det andet, mens jeg er vågen. Mit nytårsfortsæt må være at have normale døgn som alle andre velfungerende mennesker. Det er jo heller ikke rart at vågne, når det allerede er ved at blive mørkt udenfor.
Nytårsaften var i hvert fald hyggelig. Fejrede det hjemme hos Niklas’ familie som sædvanligt, men næste år tror jeg nu nok, at jeg gerne vil til en fest, man skal jo nærmest bare booke sine venner 3 måneder i forvejen.
Vil se om jeg ikke kan sove lidt “tidligt” i aften og stå tidligt op i morgen. Vil gerne shoppe, og så kan jeg måske få vendt døgnet, så jeg også kan komme ind i en god blog-rytme igen. Og så SKAL jeg altså læse til eksamen. Mit andet nytårsfortsæt er at gøre mere ud af mit studie.
Håber I alle har haft et godt nytår :-) Og tak for alle kommentarer og gode indlæg i 2008.
